På billedet ses en smilende Dines Holm (tv.) sammen med blandt andet medlem af dommerpanelet
Frank Erichsen, også kendt som "Bonderøven".


Food festivalen i Århus dannede rammerne for årets kåring af danmarksmesteren i økologisk hø. Der skulle findes en vinder i både marktørret og ladetørret hø, og i den første kategori var der ingen over eller ved siden af vores egen Dines Holm, direktør i Urtefarm og medejer af Duvil. Om det danske mesterskab siger Dines Holm:

"Det er rigtig rart med en anerkendelse af vores arbejde med at fremstille førsteklasses råvarer, til brug for blandt andet Duvils produkter. Det kræver fokus og godt håndværk at producere ordentligt hø, og prisen gør da de mange arbejdstimer på markerne ved Brørup lidt nemmere, også i fremtiden."

Firmaet Urtefarm er leverandør af økologiske råvarer til en lang række af Duvils foderprodukter. Du kan læse mere om deres arbejde på deres hjemmeside. 

Tilbage til nyhedsoversigten